Ring på 22 32 76 88

Hulgaard's Saga

er d. 16.03.24 parret med

Dark von Pentavita​

Opdræt af mentalt- og driftsstærke schæferhunde

Opdrætter af schæferhunde

Efter at have arbejdet med schæferhunde siden 1964 – hvor jeg fik PH-kåret min første hund – og siden som tjenestehundefører i politiet fra 1974 – er det nu med fuldstændig ro i sindet, at jeg efter 40 år som opdrætter af brugshunde trygt overlader videreførelsen af kennel Hulgaard til Anette Gade og Jacob Christiansen.

Mit kendskab til dem gennem mange år - hvor de har hentet flere hunde her i kennelen - har overbevist mig om, at de vil fortsætte arbejdet med at opdrætte hunde, der kan holde til at arbejde både fysisk – men også psykisk. Hvalpene vil blive præget og påvirket i trygge rammer, så de hele tiden udvikler sig positivt.

De er begge nogle yderst behagelige mennesker, der hele tiden holder sig målet for øje: nemlig at forsøge at forbedre racen både fysisk, psykisk og mentalt.

Begge brænder for sagen og bruger rigtig meget tid på hundearbejde, hvilket for Jacobs vedkommende har resulteret i et utal af aflagte prøver og flere vundne IPO3-DM / udtagelser samt VM-deltagelser, medens Anette endvidere også afholder kurser i hele landet i bl.a. sporudvikling, adfærd og hundesprog.

Jeg kan derfor trygt anbefale nye som nuværende hvalpekøbere til fortsat at henvende sig for råd og vejledning eller blot en uformel hundesnak, da det hele vil foregå i samme ånd som hidtil.

Carl Hulgaard

Det er med stor glæde at kunne overtage Kennel Hulgaard. Vi vil på bedste vis videreføre avlen af brugshunde med samme seriøsitet og kompromis-løshed, som Carl Hulgaard har gjort igennem 40 år, hvor sundhed og brugshundeegenskaber har været alt overskyggende.

Det vil fortsat være os magtpåliggende at avle stærke brugshunde, som bliver solgt til et aktivt brugshundeliv.

Vi vil have tæt kontakt til Carl omkring opdræt. Han vil være vores perfekte sparring, med hans enorme erfaring og kompetence. Carl vil bl.a. lave hvalpetest på vores kuld.

Vi ser frem til det spændende arbejde med opdræt. Vi glæder os meget til at møde og samarbejde med hvalpekøbere - nye som gamle.

Anette Gade   

Gl. Allervej 1, 6070 Christiansfeld.   |   Tlf.: 22 32 76 88   |   E-mail: anette@kennel-hulgaard.dk​   |   CVR: 36640839